I Landsbyen udvikler og arbejder vi med rammer og indhold ud fra de nationale mål således:
Det er de faglige fyrtårne, der i samarbejde med ledelsen er første instans, der skal være med til at kvalitetssikre børnenes hverdag. Det er derfor de faglige fyrtårne, der er tovholder på udarbejdelsen af de 6 temaer. Derefter har vi konkretiseret de 6 temaer i samarbejde med resten af personalegruppen med fokus på rutinepædagogikken i hverdagen. Flere temaer og mål kan sagtens være i spil på samme tid, selvom vores eksempler i nedenstående stiller skarpt på et enkelt tema i et givent læringsmiljø i vores hverdag.
Når vi i Landsbyen arbejder med at omsætte de nationale mål, gør vi det ud fra et årshjul, der stiller skarpt på forskellige temaer over længere tid. Derudover vil der være kortere temaer, der står for sig selv over året, såsom december/jul. Ved de enkelte temaer kobler vi ydermere et af FN's 17 verdensmål på, som vi bryder ned i nåhøjde af både vuggestue- og børnehavebørn.
På stuerne arbejder vi i så små grupper som muligt i hverdagen. Dette giver os mulighed for at konkretisere vores arbejde i omsættelsen af de nationale mål. Med et fokus på, hvad der rører sig i den enkelte børnegruppe, har vi muligheden for at tage udgangspunkt i at skabe rammer og læringsmiljøer i en hverdag, hvor leg, læring og udvikling er vores omdrejningspunkt.
Vi arbejder på denne måde både med et overordnet fælles grundlag med blik på temaet, hvorefter vi kvalificerer det yderligere til den enkelte børnegruppe. Der vil dermed både være et overordnet mål med henblik på, hvad vi ud fra et fagligt og dannelsesmæssigt perspektiv gerne vil arbejde os hen imod, såvel som et blik på de små børnefællesskaber med planlægning af tiltag, læringsmiljøer og aktiviteter.
For at skabe en overordnet sammenhæng er det nødvendigt med en kontinuerlig evaluering af vores praksis, der giver os mulighed for løbende at justere eller skabe mere af den praksis, hvor vi oplever at være på rette vej.
I nedenstående kan du læse mere om, hvordan vi i Landsbyen arbejder med de nye styrkede læreplaner.
Ved 'Alsidig personlig udvikling' er der fokus på, hvordan dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer udvikler barnets erfaringsverden og dets muligheder for deltagelse.
De 2 nationale mål er:
I nedenstående beskrives et eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med disse 2 mål i hverdagen med et fokus på børnenes selvhjulpenhed i garderoben og på badeværelset.
Mål: Vores mål er, at børnene lærer selv at kunne tage deres tøj og sko af og på, og derigennem oplever en tillid til deres egne potentialer, spejler sig i hinanden og udvikler gåpåmod i en tryg atmosfære, hvor det er sjovt at være med.
Tiltag: Vi vil støtte og motivere børnene ud fra det enkelte barns udviklingstrin til at udfordre sig selv og prøve igen, så børnene får succesoplevelser, når de oplever at mestre forskellige opgaver i hverdagen. Det gør vi bl.a. ved at tage børn ud i garderoben i små grupper, så der er tid og ro til at guide børnene og sætte ord på børnenes handlinger.
Tegn: Her kigger vi på, om vi arbejder os imod de mål, som vi har sat os. Det vil her være med blik på, om børnene selv begynder at finde tøj frem og tager det på af sig selv, i samspil med hinanden (agerer som rollemodeller for hinanden) eller i samspil med en voksen.
Ved 'Social udvikling' er fokus rettet mod udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer.
De 2 nationale mål er:
I nedenstående beskrives et eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med disse 2 mål i hverdagen med et fokus på ydertimerne i Landsbyen, hvor vuggestue og børnehave er samlet enten i kælderen eller på legepladsen.
Mål: Vi ønsker at styrke det sociale fællesskab i ydertimerne med et fokus på trygheden i relationsdannelsen på tværs af alder gennem aktiviteter med deltagelsesmuligheder uanset alder.
Tiltag: For at sikre læring gennem hele dagen, tager vi udgangspunkt i vores temaer fra årshjulet, der skal være med til at sikre genkendelighed og mulighed for medindflydelse ud fra et børneperspektiv.
Tegn: Her kigger vi på, om vi arbejder os imod de mål, som vi har sat os. Barnet udviser en glæde ved genkendeligheden i aktiviteten sammen med de andre børn, der deltager på tværs af alder og stuer. Børnene selv efterspørger en aktivitet eller starter lege op selv. At børnene føler sig trygge i aktiviteterne uanset, hvilken voksen der er deltagende. Samt at vi ser, at børnene opsøger fællesskabet på tværs af huset i andre sammenhænge.
Ved kommunikation og sprog kigger vi på, hvordan barnet udvikler dette gennem nære relationer. Derfor er det centralt, at det pædagogiske læringsmiljø understøtter barnets kommunikative og sproglige samspil med det pædagogiske personale.
De nationale mål er:
I nedenstående beskrives et eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med disse 2 mål i hverdagen med et fokus på vores børnemøder og samling.
Mål: Vores mål er, at alle børn finder deres egen stemme, hvor vi som voksne er rollemodeller i hverdagen, hvor vi hjælper børnene med at skabe deltagelsesmuligheder og sætte ord på, hvad vi gør/hvad der skal ske og hvorfor. Vi har fokus på at udvide barnets ordforråd såvel som kommunikation og igennem forskellige aktiviteter og fællesskaber få sproget til at blomstre.
Tiltag: Vi arbejder i så små grupper som muligt, hvor vi kan tilpasse aktiviteterne til den enkelte børnegruppe. Vi er opmærksomme på, at børn har et impressivt sprog, hvor de ved at lytte og observere andre børn opbygger det ekspressive sprog hen ad vejen. Vi arbejder systematisk og struktureret med Læseleg igennem vores temaer i årshjulet. Vi har og skaber aktiviteter, der er med til at stimulere sproget i alle aldre.
Tegn: Her kigger vi på, om vi arbejder os imod de mål, som vi har sat os. Barnet tør deltage og udtrykke sig i aktiviteter verbalt såvel som nonverbalt. At barnet udviser sprogforståelse gennem sine handlinger f.eks. går ud og finder det tøj i garderoben, de skal bruge. At vi ser, at barnet er deltagende i vores børnemøder, og bidrager ud fra deres niveau med ønsker til aktiviteter.
Ved krop, sanser og bevægelser ser vi på, at barnet er i verden gennem kroppen, og når det støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen, lægges fundamentet for fysisk og psykisk trivsel.
De nationale mål er:
I nedenstående beskrives et eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med disse 2 mål i hverdagen med et fokus på vores frokost.
Mål: Vores mål er at styrke barnets grovmotoriske såvel som den finmotoriske kunnen gennem selvhjulpenhed. Derudover er der et fokus på stimulering af barnets taktile sans og selvfølgelig smagssansen, når vi sidder omkring et måltid i vores små fællesskaber.
Tiltag: Al service vil være stillet til rådighed og i nåhøjde hos børnene. Vi vil som voksne guide og understøtte børnene til at hente de ting, som skal bruges til det enkelte måltid. Vi sammensætter spisegrupperne på tværs af alder, så børnene kan hjælpe og spejle sig i hinanden. Vi arbejder ud fra en positiv tilgang til maden, hvor børnene præsenteres for maden, og vi øver os i at smage på maden i de små spisegrupper, vi er en del af.
Tegn: Her kigger vi på, om vi arbejder os imod de mål, som vi har sat os. Udviser børnene en nysgerrighed og lyst på de måltider, de bliver præsenteret for. Oplever vi, at børnene bliver mere selvhjulpne ved frokost, hvor voksne guider mindre, og hvor børnene begynder at hjælpe og spejle sig i hinanden.
Ved natur, udeliv og science kigger vi på, hvordan det pædagogiske læringsmiljø kan understøtte, at barnet eksperimenterer og gør sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemetoder.
De nationale mål er:
I nedenstående beskrives et eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med disse 2 mål i hverdagen med et fokus på vores legeplads som læringsmiljø.
Mål: Vi vil gerne skabe en vildere legeplads med børnene, hvor der er flere muligheder for science aktiviteter, stimulering af sanserne og biodiversitet. Børnene skal have mulighed for at være nysgerrige på den natur, vi har på legepladsen.
Tiltag: Vi vil sammen med børnene plante flere blomster og planter ude på legepladsen. Der skal etableres insekthoteller og være sten, træstammer og huller, hvor vi kan gå på opdagelse og finde planter og dyr, som vi kan være nysgerrige på. Vi skal som voksne være bevidste i vores sprog, når vi guider børnene og lærer dem om naturomsorg. Vi skal som voksne følge børnenes nysgerrighed og bygge videre på denne nysgerrighed, ved at undersøge naturen sammen med børnene.
Tegn: Her kigger vi på, om vi arbejder os imod de mål, som vi har sat os. Får vi skabt et fællesskab, hvor vi alle har del i at passe på de planter, som vi planter ud. Oplever vi, at børnene efterspørger aktiviteter omkring natur og science, eller at de selv starter aktiviteter op. Ser vi, at børnene udvikler en nysgerrighed og interesse for naturen, dyrene og planterne på legepladsen.
Kultur er dels en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer barnets sanser og følelser, dels de kulturelle værdier, barnet tilegner sig i hverdagen.
De nationale mål er:
I nedenstående beskrives et eksempel på, hvordan vi konkret arbejder med disse 2 mål i hverdagen med et fokus på venskab, empati og leg gennem arbejdet med fri for mobberi.
Mål: Vores mål er at skabe en tolerant og respektfuld børnegruppe, der yder omsorg for hinanden i hverdagen. At børnene lærer gennem guidning og støtte at håndtere konflikter, og får en begyndende forståelse for, at der kan være flere perspektiver i spil, når konflikter opstår. Vi vil se, om børnene får en forståelse for sig selv, deres følelser samt en forståelse for hinanden.
Tiltag: Vi bruger de værktøjer, som fri for mobberi tilbyder os. Dvs. alt fra konfliktkort, bamseven, følelseskort og bøger, plakater i vores forskellige læringsmiljøer. Derudover udvikler vi selv yderligere tiltag ud fra fri for mobberis nøgleord, omsorg - tolerance - mod og respekt ved at gå forrest som voksen og implementere det i hverdagen i vores grupper.
Tegn: Her kigger vi på, om vi arbejder os imod de mål, som vi har sat os. Børnene begynder at spejle sig i hinanden og få en forståelse for, hvad nøgleordene har af betydning i en hverdag, hvor vi indgår i forskellige fællesskaber og aktiviteter over dagen. Dette skal gerne komme til udtryk gennem dialog og handlinger mellem børnene i de fællesskaber, de indgår i gennem deres dag.